Marco Sørensen klar til WEC

For den danske racerkører Marco Sørensen bliver 2015 et år udover det sædvanlige. Udover et fast sæde hos Carlin i GP2 mesterskabet, prøver den danske racerkører for første gang i sin karriere, kræfter med langdistance-serien World Endurance Championship. Som en del af det danske Young Driver Aston Martin team skal Marco dele bil med Christoffer Nygaard og den tidligere GT-AM Le Man vinder Nicki Thiim. To kørere som begge har stor erfaring indenfor langdistance disciplinen.

“Jeg er meget taknemmelig for at blive en del af det stærke køre line-up. Både Nicki og Chrisoffer har jeg kendt i mange år og er begge super skarpe indenfor GT racing, så for mig handler det om at lære at lære så meget jeg kan” -Marco

Med GP2 serien som hovedprioritet kører Marco udelukkende de WEC løb som ikke overlapper GP2 kalenderen. I den foregående uge fik Marco en kort introduktion til WEC bilen, som er en del anderledes end hvad den garvede Formelkører ellers er vant til. Ved Aston Martin testen på den sydspanske bane Monte Blanco, testede Marco Sørensen første gang for det dansk ejede Young Driver team. Marco sagde følgende efter testen:

“Bilen er både tungere og har mindre kraft end en GP2 bil, hvilket gør at kørestilen tilpasses derefter. Vi kørte et banelayout på Monte Blanco som især havde fokus på test af undervogn og bremsere, men jeg fik et godt indtryk af bilen som både kører og lyder super fedt” -Marco

I WEC serien køres der hovedsageligt 6 timers løb på undtagelse af det legendariske 24 timers Le Man løb i Frankrig, et løb hvor Marco for alvor skal prøve kræfter med længere stints og nattekørsel.

“Le man bliver fantastisk, formelkører eller ej, så tror jeg det er enhver racerkørers drøm at køre dette løb. Jeg har to meget erfarende team kammerater og bag os står et stærkt hold, hvilket sikre gode forudsætninger for at kunne tage endnu en sejr på Le Man og i det samlede WEC mesterskab” - Marco

I 2014 vandt Young Driver Aston Martin teamet en klassesejr på Le Man og efterfølgende det samlede verdensmesterskab i World Endurance Series GT AM, en succes som teamet stræber efter at gentage i 2015. Første løb i WEC serien køres den 12. April.

Presseansvarlig Thor Alexander Qualmann