Marco Sørensen er fokuseret på gode resultater i weekendens kommende løb

Nedtælling til årets sidste løbsweekend

Den danske Formel 1 Aspirant, Marco Sørensen, ser frem til årets sidste løb der i traditionens tro køres på Circuit De Catalunya. Marco Sørensen var senest aktiv for to uger siden på den sydfranske bane, Paul Ricard. Her fik han kørt sig til henholdsvis to stabile fjerdepladser og fik dermed point med fra de sydfranske himmelstrøg. I den efterfølgende uge var Marco endnu engang aktiv, da han havde en succesfuld med Lotus Formel 1 team på samme bane. I den kommende weekend samler Marco de sidste kræfter ved finalen i Spanien. 

"Det kunne være ret fedt at få en god afslutning på sæsonen, der ingen tvivl om at der skal kæmpes hårdt. Mange vil gerne gøre en ekstra god figur til finaleløbet og jeg er sikker på at det bliver hårdt, men der er intet at tabe" siger Marco 

En turbolent sæson med mange tekniske uheld, har gjort at Marco har måtte kæmpet hårdt for at holde sig indenfor mesterskabets top 10. Selv siger han: 

"Igen i år har vi været ubegribeligt uheldige, de to første løb bød på motorproblemer. Uden point fra starten af sæsonen, var det svært at følge trop i mesterskabet og det har været en hård kamp at blive indenfor top 10" 

Marco Sørensen ser frem til løbet på Circuit De Catalunya, hvor han sigter mod det øverste trin på skamlen. Fredag køres første træning klokken 11:00 - 12:00, anden træning køres klokken 15:50 - 16:50. Lørdag køres kvalifikationen klokken 10:30 - 11:00 og løbet køres klokken 14:04 - 14:51. Søndag køres kvalifikationen klokken 08:45 - 09:15, løbet køres klokken 13:19 - 14:06. 

Thor Qualmann
Presseansvarlig