Marco Sørensen i sin Lotus Formula Renault 3,5 World Series racer

Uheldigt løb for Marco Sørensen

Lørdagens løb på Hungaroring blev på grund af store mængder regn, sat igang bag safety car. Efter tre runder blev løbet givet frit og kørerne begyndte straks at kæmpe om placeringerne. 
I de første par runder sprang Marco Sørensen fra en startplacering som nummer 19. til 15. pladsen, men problemer med bilens og mangel på traction gjorde løbet hårdt for det ellers garvede Formeltalent.

"Jeg fik en fin start og satte hurtigt nogle overhalinger ind på mine konkurrenter, desværre begyndte jeg at døje så meget med bilen at hver omgang blev en kamp for blot at holde den på banen." fortæller en frustreret Marco Sørensen. 

Den danske Formel 1 aspirant kunne dermed ikke holde farten oppe og måtte ved løbets slutning se sig tilfreds med en endelig placering som nummer 12. Marco Sørensen er dog ikke ved svagt mod efter lørdagens nedtur, han siger: 

"Vi holder tungen lige i munden og kæmper videre imorgen, idag er tingene gået lidt skævt, men imorgen er en ny dag og jeg er sikker på vi nok skal komme stærkt igen" 

Søndag starter kvalifikationen klokken 9:25, den kan følges via livetiming her.

 

Thor Qualmann
Presseansvarlig